Forældresamarbejde

Et godt samarbejde med forældrene er vigtigt for os i Bøgehaven. Dialog er en forudsætning for, at det gode, nære og åbne forældresamarbejde kan trives.

Tryghed, tillid og kommunikation er nøglebegreber i det gode forældresamarbejde.

Vi anerkender, at det er jer som forældre, der har det største kendskab til jeres barn, mens vi bidrager med den fagprofessionelle vinkel.

Personale og forældre er fælles om at skabe en tryg og god hverdag for børnene, og derfor er det afgørende, at vi arbejder sammen. 

Forældresamtaler

Når I har takket ja til en plads i Bøgehavens vuggestue eller børnehave, vil I få en invitation til en opstartssamtale. I denne samtale fortæller vi om institutionen, og I fortæller om jeres barn.

Som forældre i Bøgehaven får I gennem hele barnets institutionsliv tilbudt en række samtaler. Vi bruger forskelligt materiale til disse samtaler:

Barnet i centrum

Kompetencehjul

Vækstmodel

I vuggestuen tilbyder vi:

  • 3 måneders samtale
  • Overleveringssamtale

I børnehaven tilbyder vi:

  • 3 måneders samtale
  • Årlig samtale
  • Skolesamtale

Derudover tilbyder vi ekstra samtaler efter behov.

Forældremøder

1-2 gange om året indkalder vi til forældremøder. Det er møder, hvor I som forældre har mulighed for at høre lidt mere om dagligdagen heriblandt struktur og pædagogiske overvejelser. Vi bruger også forældremøderne på at informere om kommende tiltag i Bøgehaven.

Forældrekaffe

Som et tiltag til at skabe gode relationer forældre i mellem, afholder vi indimellem forældrekaffe.

Det foregår som oftest i eftermiddagstimerne, og det er frivillige forældre, der står for arrangementet.